Generel info

Hos Heart-Contact har vi specialiseret os i livsomlægning. Vi er eksperter i vaneændring, og ved præcist hvad du har brug for, uanset om det er en stor eller lille ændring, som du står overfor i dit liv. Mange tror fejlagtigt, at høj faglighed eller meget viden automatisk vil give dem succes i deres tilværelse. Hvis dette skulle være rigtigt, ville du få succes blot ved at læse en bog eller se en dokumentar udsendelse i tv. Hvis vi skal ændre noget i livet, så skal vi forstå, at livet er 95% styret af vaner, og op mod 70% af dem er negative. Vanerne kan sammenlignes med programmer på en computer, og det er præcist disse programmer, at vi er eksperter i omprogrammeringen af. Du skal vælge os som samarbejdspartnere, hvis det er nu du er klar til at gøre op med dine dårlige vaner og finde ud af hvem du er, hvor du gerne vil hen, for derefter at bevæge dig i den retning i dit liv. Vi tror på forløb frem for enkelte coaching sessioner, da udvikling for os er en meget præcis samarbejds process.

Her finder du baggrundshistorien for Heart-Contacts firmagrundlæggelse, samt generel info om os både professionelt og personligt. Læs dele af grundlæggeren Peter Bystrups historie og info om partneren i Heart-Contact Adam Dyreborg.


Peter Bystrup

Heart-Contact er grundlagt af Peter Bystrup, og her deler han dele af sin historie.

Jeg er født i 1989 og opvokset på et kvæglandbrug nær Farsø. Det har fra barnsben altid været naturligt for folk, som jeg har mødt i mit liv at åbne sig, og fortælle deres dybeste hemmeligheder til mig. Hvis ikke det var folks hemmeligheder, som jeg skulle høre, så var det deres problemer / udfordringer i deres dagligdag. Det har derfor altid lagt mig meget nært at lytte og hjælpe folk. Jeg har været vant til, at man skulle yde for at nyde. Ansvar og praktisk udførelse af arbejde, var en stor del af min opdragelse. Med to brødre der er tømrer, var det også tit, at det praktiske arbejde handlede om at konstruere. Det at skabe noget og se en forandring, har jeg altid elsket. Da jeg afsluttede folkeskolen var jeg overbevist om, at jeg skulle være forsikringskonsulent, men for meget energi var skyld i, at jeg ikke kunne sidde stille på handelsskolen. Det førte til en tømreruddannelse, som jeg afsluttede i 2010. Derefter ”slog jeg søm i” på hjemegnen et par år, inden jeg blev rejsemontør på Sjælland. Herudover er jeg uddannet på Body Mind Academy, og certificeret i det verdensomspændende ledelsesprogram, ”Thinking into Results”.

Ovenstående historie er den min svigermor fik, første gang jeg mødte hende. Hvad hun i dag er gjort bekendt med, er at min ungdom var præget af et kokain misbrug, en helt forkert tilgang til alkohol, steroider, vold osv. Alt sammen noget som jeg dengang bare levede i uden at sætte spørgsmålstegn ved det. Jeg vil om lidt fortælle dig, hvordan dette ændrede sig.

I 2011 gik min skulder af led. Jeg blev hurtigt opgivet af lægeverdenen, og fik den fornemme besked at med mindre der skete et mirakel, skulle jeg prøve at finde mig et andet erhverv. Med 22 år bag mig og med den overbevisning, at jeg skulle være håndværker resten af livet, var det ikke en rar besked at få. Jeg gik i den tro, at jeg var nødt til at læse og uddanne mig for at komme videre i tilværelsen. Pga. Voldsomme smerter og fordi jeg ikke ville fylde mig med piller resten af livet, søgte jeg hjælp i den alternative verden. Jeg begyndte at få behandlinger hos en ældre man, som jeg kendte fra lokalområdet. Det var forbløffende resultater vi opnåede. Jeg begyndte at opsøge Erik Ovesen som manden hedder uden at det handlede om mine skulder smerter, fordi jeg følte mig så meget i mig selv, hver gang vi havde tilbragt tid sammen. Han kunne se en masse i mig, som jeg ikke selv var bevidst om på daværende tidspunkt, så han forsøgte at ændre mit mindset, og få mig til at arbejde med mig selv. Det lykkedes ham. Jeg fik mere og mere øjnene op for en verden, der kan ændre noget for mennesker. En verden der bl.a. beskæftiger sig med at ændre folks mindset ved at forene deres hjerne og deres hjerte. Jo mere jeg fandt ind i mig selv, desto større blev afstanden til alle mine dårlige vaner så at sige, og desto mere fik jeg lyst til at udvikle mit medfødte talent i forhold til omgang med mennesker. Det førte til et samarbejde med Body Mind Academy fra København, en afdeling af deres virksomhed i nybyggede faciliteter nær Farsø i Nordjylland, et solo løb, et kapitel på solkysten i Spanien og nu igen fra et dansk udgangspunkt både personligt og professionelt. Alt dette er i dag min erfaring om, hvordan man ændre et paradigme / vanemønster i sit liv, og selvfølgelig din fordel i din udviklingsproces.

Adam Dyreborg

Adam er partner i Heart-Contact og står primært for varetagelsen af firmaets interesser.

Jeg er født i 1994 og opvokset i et bofællesskab i Nørresundby nord for Aalborg. Min opvækst har været præget af kærlighed og fællesskab, jeg fra barnsben har fået ind fra boligområdet, jeg har boet i. Jeg har fra en ung alder altid været meget empatisk og bevidst om mine følelser, hvilket har givet mig en god tilgang til at kommunikere dybt med folk, som har åbnet deres hjerte for mig. Jeg har levet livet i det, man vil kalde en sund kernefamilie i Nordjylland, men som de fleste andre unge mennesker nåede jeg til et punkt i mit liv, hvor jeg begyndte at tvivle på, hvad jeg ville med mit liv og fremtid. Et par år efter gymnasiets afslutning begyndte jeg at læse Medicin Med Industriel Specialisering, hvilket jeg efter et semester besluttede mig for at indstille, da jeg kunne mærke, at min plads ikke var i den verden. Det var også her, hvor Peter Bystrup og Heart-Contact blev introduceret i mit liv.

Jeg mødte Peter Bystrup januar måned 2016 i Malagas lufthavn, hvor vi begge skulle besøge en fælles ven. Det gik hurtigt op for mig, at Peter er et meget unikt menneske med et kæmpe stort hjerte og en livserfaring, jeg sjældent har oplevet. I løbet af en uge på solkysten lærte Peter mig mere om livet og mig selv, end jeg havde formået på 22 år. Ingen af os vidste, at dette ville blive starten på et smukt venskab og professionelt samarbejde. Med fornyet energi og selvbevidst tog jeg beslutningen om at indstille mit studie for at finde min sande passion. Godt otte måneder efter vores første møde tog jeg Heart-Contacts ’’Let’s Start Over’’ forløb i Spanien, hvor jeg med Peters undervisning fandt min vej til succes og min livspassion. I dag leder jeg Heart-Contacts markedsføringsafdeling sideløbende med mit eget nystartede firma ’’Den Alternative Verden’’ – en platform, der kommer til at hjælpe utroligt mange mennesker i Danmark, og som jeg glæder mig til at løfte sløret for.