I dette indlæg vil jeg dele min viden og erfaring om afhængigheds forhold til ting og mennesker.
Når vi bliver afhængige af noget udenfor os selv, så er dét fordi, vi er langt væk fra essensen af os selv. Essensen er hjertet, og dét modsatte af hjertet er sindet. Vi har altså bevidst som ubevidst placeret vores bevidsthed i vores sind, når vi oplever afhængighed. Hjertet eller sjælen er altid helt fri og derfor umulig at gøre afhængig af noget.
Afhængighed af stimulanser som tobak, stoffer og alkohol er selvsabotage eller selvdestruktion. En sådan adfærd hænger også sammen med at være disconnected fra hjertet eller ens essens men også ofte sammen med ikke at være bevidst om, hvad egenomsorg eller selvkærlighed er. Husk at gennemsnitligt så er 70% af dét vi gør pr. automatik negativt eller selvdestruktivt. Derudover skaber rusen en lykkefølelse, som er meget vanedannende. Konsekvensen af at lade noget udefrakommende skabe en følelse af lykke i stedet for selv at gøre dét, er på sigt afvikling af én selv og dermed ens selvværd.
At føle ekstrem tilknytning til ting som ens hjem eller andre ejendele er en anden form for afhængighedsforhold. At tro at dét ikke er muligt at leve uden, er også en oplevelse der skabes i sindet, som der igen og igen bliver accepteret som værende virkelig, og dermed kommer til at opleves sådan. At være glad og taknemlig for at eje noget bestemt er naturligvis ok, men ikke at kunne leve uden skader én selv. Lektien heri er, at du bør bære dine ejendele i hjertets bevidsthed og på den måde være fri af afhængighed overfor dem. Hvis du bærer dem i dit sind, så vil du opleve ideen om ikke at kunne leve uden. Se alt hvad du har som en gave eller bonus i dit liv.
At leve i hjertets bevidsthed betyder bl.a at have en dyb forståelse og følelse af, at du kom til denne verden uden noget, og at du vil forlade den igen uden noget. Dette naturligvis som en fri sjæl. I vesten har vi en tendens til at samle, gemme og elske materielle ting og har generelt for lidt fokus på egenomsorg og selvkærlighed. Som en direkte konsekvens af dette opstår der et hav af afhængigheder. Alt dette overordnet set fordi vi opholder os (placerer vores bevidsthed) for meget i vores sind, hvor alle afhængigheder bor.
At gøre krav på at noget i dit liv, vil på sigt give dig problemer eller skade dig. Dette for at vise dig at intet i denne verden reelt set er dit. Du er her for at passerer igennem denne verden, opleve, lære og erfare. Ikke for at skabe ejerforhold til ting og mennesker. Mange mener at elske deres livspartner, men når dét kommer til stykket, er dét oftest ikke betingelsesløst, da de kun elskes hvis de gør eller ikke gør bestemte ting, som vi synes passer ind i, hvad vi kan rumme og tillade. Hjertet eller sjælen elsker betingelsesløst, hvor sindet eller ego’et altid har et men. Bland derfor ikke frygt for at miste et menneske sammen med kærlighed og dét at elske et menneske. Dét er to vidt forskellige ting. Venskaber rummer ofte langt mere betingelsesløs kærlighed, da der ikke bliver lagt bånd på de involverede. Der er altså ikke regler eller krav for hvad man må eller ikke må, og kærligheden er derved fri, som hjertet eller sjælen er.
At leve i hjertet som dét du er – din sjæl, er en smuk og lærerig rejse. Dét gør ondt at give slip på dét du troede du var, dit sind og dermed også dine afhængigheder som altså bor heri. Derfor siges dét, at rejsen hjem til én selv, er igennem lidelse. Dét er sindet der lider, når dét opdager, at dét er overflødigt og at dét altså skal give slip på sig selv bid for bid, indtil der kun er hjertet eller sjælen tilbage. Frihed, tillid, tro, taknemlighed, ro og kærlighed er alle dele af hjertets fundament, som opleves jo mere vi overgiver os til os selv og vores inderste. Jo mere sindet ignoreres og jo mere hjertet kontaktes desto større bliver afstanden til dét vi oplever som vores problemer som bl.a. også er afhængigheder. Hjertet eller sjælen har ingen problemer, da den er fri som vinden.
At forstå at alting er i konstant forandring i dét vi oplever som virkeligheden, er også en hjælp til at forstå, at hvad end du oplever som værende rart at have tæt på dig i dit liv nu, vil forgå eller tage en anden form med tiden. Dette er en naturlighed, da energien som alting er gjort er, er i konstant forandring/udvikling. I den bevidsthed er dét fjollet at klinge sig til eller skabe ejerforhold til noget, da dét ganske enkelt er unaturligt og urealistisk at kunne bære dét med sig i resten af ens liv. Vær altid åben og fri til at verden kan forandre sig, som dét er meningen at den skal. Lad hvad der kommer komme, og lad hvad der går gå. Du er altid lige der i centeret af dét der sker, som en fri sjæl. Mærk dét i dit hjerte. Vid dét i og med hele dig.
Ein Stein sagde: Hvis du ønsker at leve et lykkeligt liv, knyt dét ikke til mennesker eller ting. Knyt dét til et mål eller en mission.
Tak fordi du læste med. Jeg glæder mig til at vi ses her igen.
Alt godt med troen på netop dét fra Peter
