fbpx

Læs her dele af min historie både personligt og professionelt

D. 15 maj 1989 kl 23:40 i hjertet af Vesthimmerland – nærmere bestemt Farsø – kom jeg til Verden. En tryg og eventyrlig barndom på et kvæglandbrug i rivende udvikling med masser af plads til at udfolde sig og samtidig mulighed for at lære, hvad det vil sige at tage ansvar, begyndte. Tre ældre søskende som alle var rigtig gode til at lære fra sig gjorde at rammerne, hvor livet skulle leves inden for, ikke føltes farlige at bevæge sig imellem. Nogle af mine første minder omhandlende mine drømme kommer fra mit største barndomsidol Spiderman. Spidermans verden skabte drømmen om at være videnskabsmand, der flittig blev dyrket i mit lille laboratorium med mikroskop og stjernekikkert på mit værelse. Min enorme nysgerrighed gjorde, at alt blev grundigt undersøgt. Jeg elskede min egen tid, men følte mig ofte alene omkring min måde at anskue tilværelsen på – dog uden at være ensom eller ked af det. Ifølge min families beskrivelse var jeg et barn i balance, der hvilede i sig selv. Da skoletiden begyndte, fandt jeg for alvor ud af, at jeg havde et godt samspil mellem min logiske og kreative måde at tænke på. I 4. klasse regnede jeg matematik på 9. klasses niveau og havde lavet samtlige af skoleårets danskopgaver. Jeg var populær og havde det, som jeg i dag vil kalde et naturligt ledergen. Vores klasselærer kunne finde på at kalde mig til møde, når der kom nye elever til vores årgang for at høre, om jeg ville sørge for, at de nye elever blev taget godt imod. Fra 10-11 års alderen skete der noget af det, der ledte mig i retningen af alle de vilde ungdomsår. Jeg begyndte at kede mig i skolen. Kedsomheden gjorde, at jeg søgte ældre bekendtskaber, som dengang gik et par klassetrin over mig. Det var sjovt nok de drenge, der også kedede sig, som jeg fandt sammen med, og deres aldersforspring og nysgerrighed havde ledt dem i retningen af at drikke alkohol, ryge cigaretter og hash samt sniffe amfetamin i weekenderne. De pressede mig ikke, men vi lærte meget af hinanden, og inden jeg havde set mig om, sad jeg i en alder af 13 år i den første rus af alkohol og amfetamin. Langsomt udviklede størstedelen af mine relationer sig herfra til at være på den såkaldte forkerte side af loven og fra at være såkaldte almindelig mennesker til at være hormon oppumpede og overtatoverede, hvilket jeg delvist selv fulgte trop på.

Efter folkeskolen mente mine omgivelser, at det ville være dumt at spilde mine faglige evner og opfordrede mig til at tage på HHX. Videnskabsmanden eller den lille nørd indeni mig blev gemt (ikke glemt), og dét at tjene penge havde stillet sig ind foran. Min plan var nu at blive forsikringsassurandør, og en matematisk linje på HHX blev derfor valgt. Jeg husker, hvordan jeg mærkede det massive forbrug af alkohol og kokain påvirke min koncentration og min lyst til at sidde stille og nørde. Efter tre måneder på HHX pakkede jeg mine ting og blev sendt ud af klasselokalet i en engelsktime med en klapsalve og droppede dermed ud. Det var en fantastisk følelse af frihed, der erstattede skoletrætheden og rastløsheden. Med to ældre brødre der begge var tømrer, var det ikke svært at finde ud af, hvor jeg skulle bruge alt det krudt, der efterhånden havde samlet sig i min bagerste del. Som jeg ser det i dag, trådte jeg dengang ind i en meget mere maskulin verden. Her var det let at tjene penge, og det var nødvendigt med mit efterhånden store forbrug af alkohol og kokain. Tømreruddannelsen afsluttede jeg med to titaller som først færdig ud af 36 elever trods det, at jeg mødte op fuld, kokainpåvirket og uden at have sovet til prøvedagene. Jeg kan huske, at jeg som så ofte fik næseblod og overblødte min tegning til tegneprøven, så jeg måtte få nyt papir og starte forfra. Jeg har altid haft en overbevisning om, at alting nok skulle gå, uanset hvor sort det så ud, og den overbevisning har virket på både nerver og bekymringer i alle henseende igennem hele mit liv.

Jeg kom igen hurtigt til at kede mig som udlært tømrer og mit forbrug af alkohol, kokain og nu også steroider gjorde, at jeg ofte manglede penge. Det var dyrt at have disse vaner, og ind i mellem kostede det også penge fx at skulle betale for en dør, der var blevet sparket ind, hvis der var én, vi skulle have fat i og give en lærestreg. Jeg kørte desuden galt i bil med alkohol og kokain i blodet med over 200 km/t. Jeg måtte derfor betale ejerens selvrisiko, der var høj, fordi vi var unge, og fordi bilen havde 180 hk. Kort tid efter mistede jeg mit kørekort spirituspåvirket, hvilket naturligvis også udløste en stor bøde. Jeg begyndte derfor at arbejde som rejsemontør på Sjælland, hvor vi tjente gode penge. Ind i mellem meldte jeg mig syg fra job, så jeg kunne arbejde sort i stedet. Her arbejdede jeg bl.a. for Kasper Vetter, der har skrevet bogen Kronvidnet. Set i bakspejlet viste livet mig hele tiden, at jeg ikke levede mit egentlige formål, men jeg havde aldrig lært at læse og forstå disse tegn. Min skulder var et par år forinden gået af led på arbejde. I forhold til behandlingen ville jeg sjovt nok ikke tage medicin trods det, at jeg havde et misbrug af alkohol, kokain og steroider. Det ledte mig i såkaldt alternativ behandling. Den alternative behandling blev et enormt vendepunkt i mit liv. Her lærte jeg at mærke mig selv og lytte til min intuition (mit hjerte). En erfaren mand på 60 år ved navn Erik Ovesen fra lokalområdet kunne alt fra at hypnotisere til at udøve zoneterapi og akupressur. Han blev i behandlingsprocessen af min skulder min bedste ven og mentor. Erik havde en enorm livserfaring fra et selvstændigt erhvervsliv og et job på en ungdomsinstitution, så han så naturligvis lige igennem min dengang hårde attitude. Han begyndte at stille spørgsmål til, hvad jeg ville med mit liv, og jeg kan huske, at det provokerede mig, at jeg ikke vidste det. Jeg var dybt fascineret af hans evner i forhold til omgang med mennesker, og min indre nørd eller videnskabsmanden blev i hans nærvær vækket til live igen. Jeg lånte gamle bøger, der manglede omslaget af ham og læste på livet løs om sindet og dets sammenhæng med kroppen.

Efter få måneder hos Erik stod det nu klart for mig, at jeg ville arbejde med mennesker. Jeg vidste, at jeg ikke skulle være pædagog eller psykolog, men hvad der lå derimellem, var mig uklart. Pludselig dukkede der en mulighed op for at komme på kursus på den danske zoneterapeutskole i København, og den mulighed greb jeg. Jeg kan huske at jeg satte mig midt i klasselokalet den første dag i min undertrøje fuldstændig hormonoppumpet, overtatoveret og svedig. Dels på grund af hormonerne, men også fordi mit efterhånden paranoide sind altid var overopmærksomt. Jeg var begyndt at se mig selv anderledes, men jeg havde ikke fået det ydre til at følge med, så de andre såkaldte almindelige mennesker på kurset holdt naturligvis afstand til min hårde og rå attitude. Alle på nær én. En kvinde ved navn Mette, der skulle vise sig at blive endnu en mentor i mit liv. Jeg søgte dengang mit livsformål, og sjovt nok drev Mette sammen med hendes mand Peter et akademi i København, der levede af at få folk sat i forbindelse med deres livsformål og starte med at udleve det. Efter flere måneders målrettet undervisning i hjertets bevidsthed og sindets virke hos Mette og Peter, der begge har læst hos canadieren Bob Proctor, var der opstået et nærmest familiært forhold mellem os, og vi startede et samarbejde, hvor jeg med min virksomhed Heart-Contact var koordinator på et af deres uddannelsesforløb i Nordjylland i min hjemby Farsø. Jeg havde nu lært at styre mit sind og dermed mine tanker, følelser og mine handlinger. Det var forbløffende let at slippe af med mine ellers utrolig tunge vaner i forhold til alkohollen, kokainen og steroiderne. Jeg stoppede sågar også med at bide negle og ryge cigaretter i denne fuldstændig vanvittige udviklingstid, der aldrig er stoppet siden. Senere gik jeg solo som vaneændrings ekspert i mit firma Heart-Contact, hvor jeg har hjulpet alt fra børn til ældre mennesker med alt fra vaneændringer, fobier og generelt til at finde deres plads i livet. Alt dette er i dag min erfaring om, hvordan du laver en reel livsomlægning og selvfølgelig din fordel i din udviklingsprocess.