At give slip kan synes meget svært og i nogle tilfælde nærmest umuligt. Dette vil jeg her dele mine tanker og erfaringer omkring, og samtidig forklare dig hvorfor der stort set altid kommer noget, der er bedre på den anden side af dét at give slip.
Den største modstand jeg støder på, når mennesker skal give slip, er frygten for dét uvisse og dermed dét kontroltab der er i ikke helt at vide, hvad der sker, når der er givet slip.
Noget andet som jeg støder på ifm. at give slip i tilværelsen er frygten for at være tilbage med den tomhed, som der muligvis opstår, når der er givet slip.
Dernæst frygten for om der bliver smidt guld på gaden ifm. at give slip – altså frygten for at fortryde.
Derudover er tilliden til intuitionen / vurderingsevnen også en stor del af dét at have svært ved at give slip. Er dét virkelig rigtigt dét jeg tænker og mærker, at jeg skal? Stol på dig selv.
Afslutningsvis hører jeg ofte: Selvom dét jeg har ikke er, som jeg ønsker dét, så ved jeg trods alt, hvad jeg har. Jeg ved ikke, hvad jeg får.
Dét du oplever som virkeligheden, er i konstant forandring / udvikling, og derfor ændrer alting form hele tiden. Dette bevirker, at du fra tid til anden må give slip i dit liv – bl.a. for også at lave plads til nyt. Den sikkerhed du måske ønsker ved først at give slip, når du har modtaget dét nye, er sjælden realistisk.
Når der gives slip, opstår der et tomrum i din virkelighed, og dette tomrum fylder livet ud med noget nyt, som er i harmoni med den du er, der hvor du er nu i dit liv.
Hvis du for 5 år siden fx. fik nyt job, og du har været bevidst om at udvikle dig som menneske, så er dét tænkeligt, at du nu energetisk ikke harmonerer med jobbet længere. Derfor skaber livet en mulighed for, at du kan give slip på jobbet. Gør du dét, vil livet fylde tomrummet ud med noget, som du nu harmonerer med / er på bølgelængde med eller på samme frekvens som.
Påstanden om at der stort set altid kommer noget der er bedre, når der gives slip, er hermed forklaret. Dog kræves der af dig, at du bevidst tager del i den udvikling, som livet ønsker for dig.
At give slip er altså en naturlighed, som du bør acceptere og arbejde på at forstå i en anden bevidsthed. Dét er simpelthen nødvendigt at give slip fra tid til anden, og dét fører altid noget godt med sig.
Hvis du reflektere over hændelser i dit liv, så vil du i langt de fleste tilfælde, nå til samme konklusion og dermed skabe samme erfaring om netop dét at give slip.
Vær udover dét opmærksom på at du kan have traumer, der gør, at dét er svært for dig at give slip. Disse kan der naturligvis arbejdes med.
Derudover hænger udfordringen, som du måske oplever ifm. at give slip, også ofte sammen med et afhængighedsforhold. Dette glæder jeg mig til snart at skrive et nyt indlæg om.
Ønsker dig alt godt og tror dét ligeså.
Peter