Et ønske jeg ofte møder hos mennesker er, at de ønsker at slippe kontrollen eller noget kontrol i dét hele taget. Dette er fuldt forståeligt, da for meget kontrol skaber et overaktivt sind og en meget maskulin energi. Men hvad er kontrol, og hvor har kontrollen hjemme indeni dig, og måske vigtigst: Hvordan slipper du kontrollen i dit liv?
Kontrol er en stærk force, der administreres af sindet. Dét at ville kontrollere udfaldet af alting, er både opslidende og urealistisk. Dét hænger ofte sammen med et ønske om ekstra sikkerhed, trang til orden og dét at ville præstere fejlfrit. Dét modsatte af kontrol er tillid. Tillid administreres af hjertet, og hjertet er den diametrale modsætning af sindet.
Hvis du ønsker at slippe kontrollen i dit liv, bør du være opmærksom på, at der kan være sammenhæng mellem din trang til kontrol, og dét du har oplevet i dit liv. Visse hændelser lagrer sig negativt, og ender derfor som traumer, som du med fordel kan tage ansvar for ved hjælp af fx traume terapi og healing.
Dette er eksempler på hændelser, der oftest ender som traumer ift. øget trang til kontrol.
Følelsesmæssig forsømmelse: Hvis du har oplevet følelsesmæssig forsømmelse i din barndom – at dine følelsesmæssige behov ikke er blevet mødt, kan du udvikle en stærk trang til kontrol. Dette som en måde at beskytte dig selv og føle dig mere sikker på.
Følelsesmæssig eller fysisk misbrug: Hvis du har været udsat for følelsesmæssig eller fysisk misbrug, kan du udvikle en stor trang til kontrol. Dette som en måde at forsøge at undgå lignende situationer i fremtiden eller som en måde at genoprette en følelse af egenkontrol og selvstændighed.
Uforudsigelighed og ustabilitet: Oplevelser i relation til uforudsigelige og ustabile miljøer, såsom oplevelse af vold, konflikter eller hyppige tab, kan føre til en stærk trang til kontrol. Dette som modvægt til at forsøge at skabe stabilitet og sikkerhed i livet.
Tab af kontrol: Oplevelsen af at have mistet kontrol ind i et forhold, i karrieren eller ift. helbredet, kan føre til en øget trang til kontrol. Dette som en måde at forsøge at genvinde det tabte på.
Perfektionisme: Hvis du har oplevet høje forventninger eller hyppig kritik i barndommen, kan du udvikle en trang til kontrol som en måde at begå dig fejlfrit på.
Hvis du kan nikke genkendende til et eller flere af disse eksempler, vil du med stor sandsynlighed have brug for hjælp til at forløse disse hændelser fra din fortid – dette fx som traume terapi og healing.
Der skal naturligvis mere og andet til end blot terapi delen. Her deler jeg eksempler på, hvad du selv kan gøre, for at afhjælpe din trang til kontrol.
Start med at identificere og erkend hvor din øgede trang til kontrol er – altså i hvilke situationer. Døm ikke dig selv og vid at dette er første og vigtigste skridt. Skriv evt. lidt ned undervejs.
Accepter at livet er spontant, og at du derfor ofte vil blive mødt af noget uventet. Øv dig i at tilpasse og omstille dig på en sund måde med respekt for dig selv.
Tag små skridt som du får øje på kontrollen i dit liv, så du har dig selv med. Start med de mindre betydningsfulde ting og øg gradvist intensiteten.
Praktiser mindfulness, vejrtræknings øvelser og meditation samt bevidst opmærksomhed på nu’et på daglig basis. Dette vil reducere aktiviteten i dit sind og medføre tillid, ro og harmoni. For meget aktivitet i sindet = frygt og angst og derved øget trang til kontrol.
Brug din energi og dit fokus på at kontrollere det, du rent faktisk kan ændre, og accepter det, du ikke kan ændre. Vælg dine kampe med omhu og husk at vær god mod dig selv, når du fyrer kontrolløren i dit liv, så du kan overgive dig til tilliden i dit hjerte.
Overordnet set handler dét om at gå fra sindet eller ego’et til sjælen eller hjertet i din bevidsthed og derved måden du tilgår livet på. Sindet er som nævnt kontrol og hjertet er tillid. Lavt selvværd skaber ofte distance til hjertet og dermed tilliden.
Tak fordi du læste med. Jeg ser frem til at dele med dig igen i nær fremtid.
Alt godt fra Peter