Picture of Peter Bystrup

Peter Bystrup

At ændre vaner – HVORDAN!

Når du skal ændre vaner, er der mange ting at tage højde for, og netop derfor har jeg lavet dette indlæg til dig.

Dét der nu er din vanlige adfærd, er primært indspillet på dit kassettebånd, ved at du gentagne gange enten har set den form for adfærd, eller at du er blevet rettet hen mod den form for adfærd af fx dine forældre. Igen, og igen og igen.

Efter at have læst indlægget At gøre sig umage har du sikkert allerede lavet din plan, nedskrevet den og tegnet den, så du er bevidst om, hvad du enten ønsker at ændre eller tilføje i dit liv som en ny vane.

Bliv så bevidst du kan omkring hvor den adfærd, som du ønsker at ændre, kommer fra. Er dét social arv, eller er dét noget du har lært dig selv? Søg også svar på hvorfor du har denne form for adfærd. Lægger du låg på uhåndterbare følelser som fx at være ked af dét eller stress?

Den uønskede vane overspilles lettest på dit kassettebånd, med en positiv og konstruktiv vane. Erstat derfor dét negative med noget positivt.

Hvis du er for inaktiv, find da en måde du kan lide at være aktiv på. Start i dét små med udførelsen.
Hvis du spiser usundt, find da sunde lækre alternativer der indeholder dét du har brug for.
Hvis du ikke kan lide dig selv, skab da små nye vaner der er selvkærlige.

Væn dit sind til at kunne se dét der svarer til den modsatte adfærd, af dét du ønsker at ændre. Som eksemplerne ovenfor.

Lav en liste med alt dét din dårlige vane bidrager negativt i dit liv med.
Lav en tilsvarende liste med alt dét den nye vane vil bidrage positivt i dit liv med.

Lav et udførselsskema (en plan) som du kan overholde – sæt din plan ind i dette skema. Gør dét visuelt, så du kan se dét, du skal gøre foran dig.

Søg som nævnt støtte og opbakning hos én eller flere i dit netværk. Dette for at du føler, at du skal stå til regnskab overfor nogen, hvis du har svært ved kun, at skulle dét overfor dig selv.

Lav din plan målbar så du kan se dine fremskridt. Mål cm på din krop hvis du vil tabe dig, nedskriv hvor meget billigere dét sunde er ift. dét usunde, skriv ned hvordan du har dét undervejs fx som dagbog eller uge log.

Alt dette lykkes med stor sandsynlighed hvis du:
Gør dig umage
Udviser STOR disciplin overfor din plan og dig selv
Forstår at dine nuværende vaner er opstået ved gentagelse, og at dine nye vaner vil opstå ved gentagelse (gør dét igen, og igen, og igen og igen)

Og husk disse ord: Tag et skridt af gangen, skab forståelse for at al forandring er en process, vær god overfor dig selv, vær ærlig overfor dig selv, vær tålmodig og gør dig særligt umage de dage hvor dine gamle vaner trækker dig tilbage mod dét du ønsker at udvikle dig væk fra.

Jeg vil som nævnt dele forståelse for noget, der er mindst ligeså vigtigt at forstå som dette indlæg, når du ønsker at ændre vaner. Dette i næste indlæg.

Sig til hvis jeg kan være dig behjælpelig på din vej mod et liv, der understøtter den du er inderst inde.

Alt godt med troen på netop dét fra Peter

Del dette opslag